Hvad er UV-indekset?
UV-indekset er et mål for intensiteten af de ultraviolette stråler der når jordens overflade. Intensiteten er afhængig af ozonlagets tykkelsen, solens stilling på himlen og mængden af partikler i luften. UV-indekset kan bruges til at vurdere hvorvidt solbeskyttelse er nødvendig.
Hvorfor er solbeskyttelse nødvendig?
Selvom solens stråler er en vigtig kilde til D-vitamin, er der også en risiko for at udvikle hudkræft ved for meget eksponering for solens stråler.

Hvordan og hvornår bør man beskytte sig mod solen?
Når UV-indekset er over 3, anbefaler Sundhedsstyrelsen at man følger deres solråd:
1. Skygge
Du kan undgå meget af solens uv-stråling, hvis du søger skygge når solen er stærkest mellem kl. 12 og 15.
2. Solhat/tøj
Dæk bar hud til med tøj og anvend en bredskygget solhat, der dækker hoved og øre, og skygger for ansigt og nakke.
3. Solcreme
De steder på kroppen, som ikke er dækket af tøj, bør smøres med solcreme. Brug solcreme med mindst faktor 15. Der smøres med rigelige mængder, en god tommelfingerregel er, at bruge én håndfuld solcreme til én krop
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside